Spirituel samtale
I en spirituel samtale træder vi ind i et roligt og tillidsfuldt rum, hvor du og jeg taler sammen. Modsat clairvoyance, hvor jeg primært formidler og deler det, jeg ser og fornemmer, er den spirituelle samtale en levende dialog. Her er der plads til dine refleksioner, dine spørgsmål og det, der fylder netop nu.
Undervejs åbner jeg for kontakten til mine spirituelle guider, som støtter samtalen med indsigter, energi og kærligt nærvær. Det, jeg modtager fra dem, deler jeg løbende – ofte som følelser, ord, billeder eller stemninger, der hjælper os med at mærke os frem i samtalen. Svarene kan komme stille, og de mærkes ofte dybere end de forstås med det samme.

En spirituel samtale kan være hjælpsom når:
- Du står i noget svært og har brug for støtte og klarhed
- Du længes efter retning, mening eller kontakt med noget større
- Du ønsker at komme tættere på dig selv og din indre vej
- Du har spørgsmål, der ikke kan besvares med logik alene
Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil spørge om – nogle gange begynder samtalen i det stille, og åbner sig derfra. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og villig til at være til stede i det, der viser sig.
Jeg stiller mig til rådighed som kanal og medmenneske – med nærvær, ro og tillid til, at det vi skal høre, viser sig i det tempo og den form, der passer til dig.